Gør det

der gør dig glad

af Jette Friis O’Bróin

Denne bog henvender sig til unge drenge på 15-17 år, som har svært ved at læse og derfor ikke har det nemt i skolen. Bogen har en lix på 30 og er derfor i kategorien af letlæselige bøger.

Danmark har brug for unge iværksættere – og 26-årige Casper Blom er en af de yngste og mest succesfulde i Danmark.

Han begyndte sin virksomhed som 12-årig og fik succes ved at sælge brugte nyvaskede golfbolde.

Siden har Casper igangsat flere virksomheder med succes og har gjort sig mange erfaringer om livet som forretningsmand.

I 2018 havde hans firma et overskud på mere end 5 millioner kroner.

I denne bog åbner han sit hjerte og fortæller om op- og nedture – og om at blive klogere på, hvad der egentlig betyder noget i livet.

Casper er værd at lytte til.

Casper mener, at alle kan få succes i forretningslivet, hvis de tror på sig selv og arbejder hårdt.

Det vigtigste er, at alle gør det, der gør dem glade.

LøkkeFonden har ydet produktionsstøtte til bogen, der testes på DrengeAkademiet med 100 unge drenge, som har faglige og sociale udfordringer.

Læs mere om iværksætter Casper Blom på Casperblom.dk.

Læs mere om forfatter Jette Friis O’Bróin på jfo.dk